Nyheder   Forum   Afstemninger   Nyhedsarkiv   Indsend Nyhed
  Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Husk mig
Glemt adgangskoden?

Registrér nu!
  Hoved Menu
Forsiden
Nyheder
  Indsend nyheder
  Arkiv
Forum
Weblinks
Køb & Salg
  Søg
Avanceret søgning
  Hvem er online
5 bruger(e) er online (4 bruger(e) er i Nyheder)
Medlemmer: 1
Gæster: 4
copyright_inc, mere...
 Amiganyt : Referat Af Hyperion-interview På IRC 28-12-2005 21:48:09 
Tryk Læs Mere for at læse en komplet dansk oversættelse af Hyperion-interviewet.

Hans-Jörg startede mødet med at nævne, at der både var gode og dårlige nyheder. De dårlige nyheder var, at eftersom der ikke er AmigaOne-hardware tilgængeligt i øjeblikket, så kan det ikke lade sig gøre at lave en endelig udgivelse af AmigaOS 4, da interesserede brugere ikke vil kunne købe ny hardware. Det var dog den eneste dårlige nyhed, og den gode nyhed skal nok vække begejstring.

Der kommer nemlig en update 4, som vil blive frigivet i starten af Januar. Der er endnu en gang mange opdateringer. Blandt andet vil den inkludere Petunia (JIT-emulator), 64 bit DOS-understøttelse, Warp3D (incl. R200-driver), den nyeste Intuition, som er blevet kraftigt opdateret og mange andre ting.

En ting, som blev tilføjet AmigaOS 4 for nyligt er SCSI-understøttelse, som er skrevet af Stephane Guillard. Han har skrevet en driver for LSI/Symbios-baserede kort (53c88x).

Han fortalte yderligere, at Hyperion arbejde med adskillige firmaer (Troika er et af dem, men ikke det eneste), som vil levere hardware til AmigaOS 4.0. Disse firmaer vil stå frem, når de er klar til det. Projekterne dækker både high-end og low-end markedet.

Derpå begyndte spørgsmålene fra brugerne, som blev besvaret af enten Thomas eller Hans-Jörg Frieden:

Q: Vil der være en automatisk opdateringsservice til software/drivere i det endelige AmigaOS 4.0?
A: Som du måske har hørt, findes der allerede et opdateringsprogram kaldet AmiUpdate, men om det bliver offentligt tilgængeligt eller ej, vides ikke endnu. Men det er helt sikkert en mulighed....
I bund og grund vil vi overveje det, men det afhænger af infrastrukturen.

Q: Vil update 4 inkludere SNAP?
A: Nej, SNAP vil ikke være inkluderet.

Q: Hvad vil der være i den endelige version, som ikke findes i update 4?
A: Ikke meget. Egentlig er det meget tæt på, hvad der ville have været den endelige udgave.

Q: Givet populariteten af "sikre" sprog, har I så planer om at frigive en virtuel maskine-baseret programmeringssprog som Java eller .NET med officielle ReAction-bindinger?
A: Vi har ikke planer i den retning i øjeblikket. Vi planlægger ting som Python som en erstatning for ARexx, men ingenting i retningen af Java endnu.

Q: Hvornår ser vi et opdateret SDK?
A: Det vil formentlig blive frigivet kort tid efter update 4.

Q: Vil det blive nødvendigt at bruge en bestemt ROM til AmigaOS 4?
A: Der bliver ikke en OS4-rom og der bliver ikke en reflasher til CyberstormPPC-kort.

Q: Hvordan fungerer hukommelsesbeskyttelse, virtuel hukommelse og resourcesporing i det nuværende OS4? Hvilke begrænsninger er der?
A: Hukommelsesbeskyttelse i den forstand at programmer kører fuldstændigt isoleret virker ikke på det nuværende AmigaOS. Det er teknisk ikke muligt siden alle eksisterende programmer kræver delt hukommelse. Det eneste vi gør i øjeblikket er at beskytte visse områder imod tilgang fra brugerprogrammer.
Resourcesporing er i bund og grund implementeret, men det er endnu ikke benyttet af alle, så det er egentlig slået fra som standard. Der er stadig for mange problemer med det (såsom resourcer, som bliver frigjort af andre programmer end det oprindelige).


Q: Hvad er det nuværende forhold mellem Eyetech og Hyperion?
A: Det er som altid: Vi laver softwaren og Eyetech laver hardwaren. Jeg tror ikke, der er mere at sige om det.

Q: Mesa ser meget interessant ud. Hvor meget regner I med at integrere det i AmigaOS? Vil der f.eks. været et mesa.library?
A: Nuvel, om Mesa... Vi arbejder på et generisk OpenGL framework, som i bund og grund vil tillade et program at benytte OpenGL på samme måde som AGL, glX eller WGL - du skaber en kontekst og begynder at bruge OpenGL-kommandoer. Det vil ikke være bundet til Mesa, men til et koncept af installérbare drivere, der kan træde i stedet for hele eller dele af den normale OpenGL-pipeline. På den måde kan en firmaspecifik OpenGL bruges såvel som Mesa eller endda MiniGL.

Q: Taler Hyperion jævnligt med Amiga Inc?
A: Ja, vi har kontakt med Amiga. Jeg kender ikke noget specifikt til det, siden dette er et job for bestyrelsen, så jeg kan ikke sige mere om det.

Q: Vil Grim Reaper være i stand til at fanger programfejl som sker indenfor graphics/intuition.library på grund af forkerte pointere, eller vil det også låse hele systemet i det endelige OS4? Dette problem er meget frustrerende under udvikling og test.
A: Ulovlig tilgang i kritiske dele af systemet vil altid lede til den slags "hårde" fejl. Det er et problem med det generelle design i AmigaOS og vi har arvet det. Der er ikke en måde hvorpå Grim Reaper kan fange disse. Der vil blive taget hånd om dem senere.

Q: For noget tid siden blev det nævnt i fora, at reference kernel manuals ville blive opdateret og gentrykt. Kan I dele noget yderligere information på det område?
A: Vi planlægger at opdatere RKMerne, så de når den nuværende standard. Det er muligt at det bliver via print-on-demand, men endnu er intet sikkert. Det er i hvert fald planlagt.

Q: Vil der være fuld dvi-understøttelse i update 4 eller i den endelige OS4 ?
A: Update 4: Formentlig ikke. Endelig OS4: Ja.

Q: Vil Amigainput være inkluderet i update 4?
A: Ja, det vil være inkluderet i update 4 - højst sandsynligt inklusive USB HID-driveren... Jeg har spillet Descent Freespace med mit Saitek X52 FCS og det rykker :)

Q: Kan I fortælle noget om muligt cpu-opgraderinger, som vil være tilgængelige eller ej for A1eren?
A: Beklager, vi er ikke et hardware-firma.

Q: Hardwareunderstøttelse er et stort problem under Linux. Hvordan har I tænkt jer at tilgå driverudvikling og hardwareunderstøttelse for at undgå (eller reducere) de problemer Linux har?
A: Vi er i den samme båd. Hardwareunderstøttelse VIL være et problem - især fordi mange hardwarefirmaer ikke er villige til at frigive specifikationer. Vi kan låne fra Linux eller skrive vore egne drivere eller understøtte tredjeparts-drivere. For OS4 på embeddede enheder vil det se anderledes ud, siden driverne vil være skrevet specielt til det pågældende system. Men ja, det vil blive et problem. Du vil ikke uden videre kunne sætte f.eks. et Volari-grafikkort i og regne med, at det virker.

Q: Vil der være SOCKS-understøttelse i Roadshow?
A: Godt spørgsmål. Det ved jeg faktisk ikke. Hvis Olaf er her, kan han selv svare på det. (Det var han ikke)

Q: Kan du fortælle lidt mere om 64 bit DOS-understøttelse?
A: Jada. Der er nye funktioner, der understøtte 64 bit file offsets og størrelser. Der er også nye DOS pakketyper, som vil tillade dig at bruge filer, som er større end 2 GB. I øjeblikket er alt 32 bit og signed, så det betyder at 2 GB for det meste er øverste grænse.

Q: Vil OS4 understøtte tv-out?
A: Update 4 vil ikke. Jeg mener, at det er planlagt i den endelige version (ved kort, der understøtter det såsom Radeon), så det bliver et ja.

Q: Det virker mildest talt ikke alt for godt at bruge AmigaOS 4-partitionerede harddiske, som er forbundet via USB i pre3. Vil dette virke i update 4?
A: Der var en fejl i CrossDOS, som forårsagede problemer. Dette er ordnet og den fiksede udgave vil være at finde i update 4. Derudover kan jeg ikke udtale mig om det, da jeg ikke ved hvad dit problem drejer sig om.

Q: Bliver Radeon-driverne opdateret, så der kommer overlay-understøttelse i update 4?
A: Overlay bliver der fortsat arbejdet på, men det vil ikke være i update 4. Beklager.

Q: Hvor langt er understøttelsen af grafikkort kommet og hvad vil det nyeste Radeon-kort være, som vi kan bruge i det endelige OS4?
A: Alle Radeoner fra R100 op til R2xx og RV2xx er understøttet af 3D-drivere. Alle øvrige virker kun med 2D i øjeblikket.

Q: Bruger I mere tid med OS4-versionen til "classic"-maskinerne, mens vi afventer den endelige version af OS4 til den nye hardware?
A: Egentlig ikke. Bortset fra de ting, som ligger meget tæt på hardwaren, er begge versioner i bund og grund den samme. Det vi gør i øjeblikket er at teste og udrydde fejl. Selv endelige udgivelser indeholder fejl, så her er vores chance til at reducere antallet af fejl, der vil være i den endelige version (og erstatte dem med nye fejl :S )

Q: Vil der være et offentligt og gratis SDK med cross-compilere?
A: Ja, det vil der. Desværre har dette haft lav prioritet alt for længe og vi undskylder for det.

Q: Kræver update 4 en opdatering af Uboot?
A: Nej

Q: Ville I have noget imod at lade AROS være source-kompatibel med OS4?
A: Min personlige holdning: Nej. Men siden jeg ikke er en advokat, kan jeg ikke og vil jeg ikke diskutere den juridiske side af det. Jeg har ikke noget imod det, men firmaet (Hyperion) har måske. Med andre ord er der kommercielle interesser, som kommer i første række. Det er et spørgsmål til bestyrelsen og ikke til os. Vi arbejder her bare :)

Q: Hvem vil være ansvarlig for OS4-markedsføringen? Vi ved alle hvor dårlige C= var til markedsføring efter 64eren blev frigivet. Vil der blive ført en høj profil?
A: Godt spørgsmål. Jeg er kun en udvikler. Det bliver i hvert fald ikke mig :). Derudover... Hjemmesiden er mere eller mindre begyndelsen på vores markedsføring. Jeg kan ikke svare yderligere på det.

Q: Kan vi endelig bruge joysticks/joypads med update 4?
A: Ja. AmigaInput er en del af update 4. Der er en driver for USB HID-enheder, som understøtter mange USB-joysticks. Ikke alle virker, men vi arbejder på en liste over kompatible enheder.

Q: PA-Semi, xenon, cell ... alt har flere kerner nutildags. Har I planer om at understøtte det?
A: Det er et definitivt JA! Vi er allerede i gang med at se på det. Flerkernede CPUer vil være helt almindelige om ganske få år og vi har ikke råd til at gå glip af det - især med CELL. Der er i øjeblikket problemer i forhold til det nuværende OS med henblik på understøttelse af flerkernede enheder, så det bliver efter udgivelsen af OS 4.0 (4.x). Det er mest på grund af forbid() locking, som dræber ydelsen, hvis det bliver anvendt for ofte. Vi arbejder på at få det ud af systemet, og vi arbejder på løsninger for to/flerkernede processorer og understøttelse af specielle CPUer som CELL.

Q: Er raytraceren Real 4D stadig på vej til OS4?
A: Ja. Der bliver stadig arbejdet på det, selv om det går langsomt fremad. Vi har flyttet det over til en tredjepartsudvikler.

Q: Commodore udførte et glimrende job med hensyn til dokumentation. Vil I eller andre stå for tryk af dokumentation til OS4 eller vil det udelukkende være digitalt?
A: Godt spørgsmål. Digital dokumentation vil være den største kilde til information, men vi er ved at se på ting som trykte manualer. Der vil højst sandsynligt være en trykt manual til den endelige udgave af AmigaOS 4 og en "stor æske".

Q: Regner I med på et tidspunkt at inkludere et GUI-baseret værktøj til process-styring såsom at overvåge alle kørende tasks/processer, sende signaler, ændre prioriteter, stoppe enkelte tasks m.v.
A: Hele scheduler/task-systemet vil blive omskrevet fuldstændigt efter 4.0. Derfor vil muligheder som disse blive set på relativt sent - blandt andet sådan et værktøj. Der har været meget arbejde indenfor Exec og DOS til at sørge for, at det vil være lettere at lukke pænt ned efter programfejl. Resourcesporing *virker*. Det skal bare udvides til ting som grafik og Intuition. Hvorvidt dette vil blive en del af 4.0 eller om det bliver skubbet mod 4.1 er endnu ikke afgjort. Jeg satser på 4.1.

Q: Er der planer for et taleprogram i OS4, som der var på den oprindelige Amiga?
A: Kort svar: Nej. Langt svar: Der har været en kandidat til erstatning, men det er endnu ikke blevet fulgt op på. Det er noget vi anser for en mindre ting og der er frit tilgængelig software, som kan gøre det samme.

Q: Er der en chance for at vi ser nogle nye spil, mens vi venter på OS4? Jeg har penge på lommen...
A: Vi arbejder i øjeblikket på nogle ting, men jeg kan ikke fortælle mere om det eller hvornår det vil være tilgængeligt. Vi arbejder sådan set fuld tid på OS4.

Q: Hvad er der planlagt efter 4.0?
A: Noget af det planlagte:
Flerkerne/fler-cpu-understøttelse
Device-uafhængigt display-system. I bund og grund noget som Cairo. OpenGL-accelereret med visuelle fjollerier som rotérbare vinduer, gennemsigtighed og den slags.
I det hele taget vil vi forbedre alt det, som vi har nu og implementere alt det, der endnu ikke er i OS4.

Q: Vil hardware/software, der kræver Zorro og "classic"-Amiga video-output såsom Video Toaster virke på OS4?
A: Ja, hvis driverne er skrevet korrekt. Der er ikke noget, der forhindrer dig i at tilgå Zorro-bussen eller video-hardwaren. Men det kræver naturligvis, at driverne virker under emulationen.

Q: Kan du kommentere på: Pegasos 2-port og OS4 på en PDA?
A: Aye! Ingen kommentarer :) Erm.. okay. Pegasos 2 er en potentiel hardwareplatform for OS 4. Der er en startudgift forbundet med enhver konvertering, når OS4 skal flyttes over på en ny hardwareplatform. I nogle tilfælde arbejder vi med hardwarefabrikanten for at opnå dette. I Pegasos 2s tilfælde skulle vi gøre det alene, hvilket vi i øjeblikket ikke er klar til at gøre.
Om PDA: Ja, AmigaOS 4 kører på en eksisterende PDA. Jeg kan ikke afsløre hvilken det drejer sig om.

Q: For at afrunde: Har I nogle tanker I vil dele med os angående OS 4.1 og derefter?
A: Vi har nogle planer, men det er selvfølgelig alt sammen noget, der afhænger af ting som salget af OS4. Vi har allerede løftet lidt af sløret for nogle af planerne, men andre er ikke offentliggjorte endnu.

Ackcontrols tilføjede efterfølgende, at prototype 7447A (G4)-moduler bliver grundigt testet på både XEer og Microer.
Forfatter
Trez
1234 Læst |  
Printervenlig side Send denne artikel til en bekendt
Kommentarerne er skribentens ansvar. Vi er ikke ansvarlige for indhold eller form.

Skribent Tråd
 haystack Skrevet:28-12-2005 21:50  Opdateret:28-12-2005 22:32
Webmaster
Medlem siden: 09-05-2003
Fra: aarhus
Indlæg: 332
 Re: Referat Af Hyperion-interview På IRC
vil lige tilføje at der var 525 mennesker da der var flest!



rettelse foretaget....havde glemt et meningsforstyrrende "r" i "der" :)

tak til T1 :)

Skribent Tråd
 Bitpool Skrevet:29-12-2005 08:32  Opdateret:29-12-2005 08:32
Lidt af en hjemmedreng
Medlem siden: 12-03-2003
Fra: Frederikshavn
Indlæg: 68
 Re: Referat Af Hyperion-interview På IRC
Virkeligt dejligt du gad lave et referat Trez, jeg var desværre ikke selv hjemme til at følge med.. Glemte selvfølgelig at tænde slæden...

Takker for det!

  Svar Skribent Skrevet   
   Re: Referat Af Hyperion-interview På IRC Guyver  29-12-2005 14:53   
      Re: Referat Af Hyperion-interview På IRC hnl_dk  29-12-2005 16:55   
      Re: Referat Af Hyperion-interview På IRC RWO  29-12-2005 17:11   
        Re: Referat Af Hyperion-interview På IRC Troels_E  29-12-2005 18:58   
          Re: Referat Af Hyperion-interview På IRC StarF  29-12-2005 20:02